Antikrists rige

Antikrists rige (Det store Babylon)

Åb. 12,9:

Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.

Åb. 13,1-4: Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne.  Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke.  Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren,  og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?«

Da Satan i sin egenskab af overengel blev så imponeret over sin egen skønhed og styrke (han er det mest magtfulde væsen Gud har skabt uden at kopiere sig selv) at det gjorde ham så stolt at han troede at han kunne ”vippe Gud af pinden” og overtage magten.

    Da erfarede han at Gud er magtfuld nok til at selv om han (Satan) havde fået 1/3 af englene med i oprøret, så kastede Gud ham og hans sammensvorne ud af sin himmel og ned i det vi ofte kalder himlen (den øvre atmosfære,  hvor passagerfly flyver), og i de sidste dage op til Jesu genkomst vil han blive forstødt derfra og kastet ned på jorden, her vil han bruge et menneske (Antikrist), som sin håndlanger til at underlægge sig  verden. Ham (Antikrist) giver han hele sin magt, og Antikrist vil bekæmpe Guds sande kirke på to måder: dels ved fysisk forfølgelse, som dragen er et billede på, og dels ved åndelig forførelse, som slangen er et billede på (slangen forførte Eva i paradisets have). Dragen og fysisk forfølgelse virker skræmmende, men husk at slangens bid er lige så dødelig,som dragens bid.

   Antikrist vil selvfølgelig bruge mennesker i sin tjeneste, så vi bør være opmærksomme på mennersker, der i deres handlemåder og gerninger viser at de tjener Guds modstander. Første John. 2,18 fortæller os at der altid har været mange antikrister. Hver af disse antikrister besidder karaktertræk, som viser karaktertræk, som  den endelige Antikrist vil have. Det vil jeg forklare lidt om i en underside her på hjemmesiden.

Lige et par ord om sprog:

hen igennem hjemmesiden har jeg indsat en række  videoer, som er engelsksprogede. Det ideelle ville være at jeg satte danske undertekster på dem alle sammen, men jeg har så mange opgaver at jeg ikke kan overkomme dem alle sammen, og er derfor indtil videre nødt til at sætte min lid til at læserne af hjemmesiden her er dygtige til engelsk, hvilket rigtig mange skandinaver jo er nu om dage.

 

Billedmosaikken herover kan måske nok forekomme lidt voldsom og fantasifuld, men det er et  forsøg på  at gengive billedsproget i Johannes Åbenbaringen.

HVAD ER ANTIKRISTS RIGE?


Som grundlag for min forklaring vil jeg definere hvad Jesus mener, når Han taler om kirken:

 

Kirken er ikke en organisation, eller en bygning lavet af mursten, cement og teglstenstag, nej den er et åndeligt hus, som beskrevet her i første Pet. 2,5:og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.

Rejser en genfødt kristen til et fremmed land med en helt anden kultur end den vedkommende har levet i hele livet, og der finder et fællesskab af genfødte kristne, så vil vedkommende omgående blive en naturlig integreret del af fællesskabet, og han/hun vil opleve et lige så stærkt og naturligt fællesskab med dem, som han/hun føler med sin højre arm.


Et rige er ikke bare et stykke land. Det ville ikke være et rige uden indbyggere. Man kan faktisk godt sige at det er indbyggerne, og ikke geografien der definerer riget.

Antikrists rige er heller ikke bare en geografisk betegnelse, Antikrists rige, som jeg lige så godt kunne kalde Det Store Babylon består i og af alle dem, der følger og tilbeder Antikrists herre og mester (Djævelen). Ligesom den sande kirke er et åndeligt fællesskab, er Antikrists rige et åndeligt fællesskab. Og som vi kan se af det øverste bibelcitat i billedet herover, så vil hele verdens befolkning (på nær den sande kirke, som vil være en forfulgt minoritet) følge ham. Store dele af de officielle kirkeorganisationer vil også følge ham. Bibelcitatet bruger datidsformen, men det gør Bibelen ofte, når den taler om fremtidige begivenheder, for det er meget brugt i semitiske sprog. Tænk for eksempel på forudsigelsen af Jesu stedfortrædende korsdød i Esajas kap. 53:


     

Det er Antikrists rige, der vil blive dømt og udraderet, når Jesus kommer tilbage efter sin brud (den sande kirke).

Selv om der står at Antikrist vil få stor magt, så er han ikke først og fremmest ude efter personlig magt. Han er først og fremmest tjener for dragen (djævelen /Satan), der har givet ham stor magt. Akkurat, som Hitlers propagandaminister Goebbels havde det ene mål med sit liv at få folk til at tilbede og følge Hitler, og Hitler gav ham al den magt og indflydelse han behøvede for at opfylde dette mål, så vil Antikrist (dyret) få folk til at tilbede Djævelen, og sådan, som jeg ovenfor har defineret Antikrists rige, så er Antikrists rige allerede en realitet på den måde at store dele af jordens befolkning  vidende eller uvidende tjener Satan Antikrists rige har dog stadig ikke opnået så stor magt at Antikrist er blevet indsat, som officiel regent.

Hvordan kan jeg sige at antikrists rige allerede er en realitet, når jeg den dag i dag ikke kan pege på en bestemt person og sige ”det er Antikrist”? Jo, forklaringen er at alle mennesker har en ånd. De, der er født af Gud har fået Guds ånd (Helligånden) og de, der ikke er født af Gud har løgneren (djævelen) til åndelig far.  Som rabbiner talte Jesus altid om det åndelige, og Han sagde således i Joh. 8,44: I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.  De, der har Djævelen til fader har naturligvis Djævelens ånd uanset hvor flinke og rare de ellers måtte være og opføre sig. Uanset hvor rare de er, så vil de altid forsvare de ting Gud er imod, som værende menneskerettigheder og det at tale imod det vil de kalde for ukærlig hadtale.

   Antikrists rige, der altså allerede er en realitet selv om det måske endnu ikke er fuldt udbygget ,vil bare blive endnu synligere jo nærmere vi kommer enden (Jesu tilbagekomst, som løven af Judas stamme). Jesus omtaler Antikrist, som tyven og siger sådan om ham i Joh. 10,10:Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge.

Når Jesus kommer, vil dommen ramme Antikrists rige (det store Babylon, som er omtalt i Åb. 14-16), og det vil falde.

Bibelens budskab er at Gud hele tiden bevarer en rest, som ikke har bøjet knæ for Baal, og jeg tror ikke nogen vil modsige mig når jeg hævder at genfødte kristne (dem, der har været igennem en personlig omvendelse) kun udgør en rest, og rent faktisk kun en forsvindende lille del af jordens befolkning, og faktisk også en forsvindende lille del af dem der går i kirke hver søndag uanset hvilken kirke de tilslutter sig. Uhyggelig mange af dem, der er trofaste kirkegængere, er egentlig bare religiøst anlagte mennesker, der søger en religiøs oplevelse.

Set på den baggrund kan vi egentlig godt se på verden i sin helhed som Antikrists rige, for verden er domineret (styret) af Antikrists/Djævelens ånd). Hvordan det går for sig forklarer Jacob Prasch egentlig ganske godt i en tale han holdt ved den engelske moriel

efterårskonferance i 2018. Du kan se det ved at klikke her.


Den næste side jeg vil anbefale dig at læse har jeg kaldt Babylon, og den kan du komme direkte til ved at klikke  her.



      Men det var vore sygdomme, han tog,
      det var vore lidelser, han bar;
      og vi regnede ham for en, der var ramt,
      slået og plaget af Gud.
      Men han blev gennemboret for vore

      overtrædelser og knust for vore synder.
      Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
      ved hans sår blev vi helbredt.
      Vi flakkede alle om som får, vi vendte os          hver sin vej, men Herren lod al vor skyld         ramme ham.

      Hvem troede på det, vi hørte?
      For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
      Han skød op foran Herren som en spire,
      som et rodskud af den tørre jord.
      Hans skikkelse havde ingen skønhed,
      vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
      Foragtet og opgivet af mennesker,
      en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
      én man skjuler ansigtet for,
      foragtet,

      vi regnede ham ikke for noget.