Antikrists rige (Det store Babylon)

Gud beskriver sig selv, som Sandheden (med stort S) og Djævelen, som løgneren, og løgnens fader. Når Gud beskriver sig selv, som Sandheden, så er det ikke bare én af Hans mange navne, nej det er en beskrivelse af Hans karakter, akkurat, som kærlighed, retfærdighed og hellighed alle er karakteregenskaber hos Gud, men derudover: Det er et udtryk for at Gud ønsker at kunne observere respekt for  og kærlighed til sandhed hos mennesker. Observerer Han ikke det, så flammer Hans vrede op akkurat, som en kærlig far kan blive virkelig vred på et ulydigt barn, som han elsker højere end noget andet i denne verden. Det kan vi se ganske tydeligt af 2. Tess. 2,9-12:Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.  Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Dem, der ikke elsker sandhed, men er villige til at gå på kompromis med løgn og halve sandheder, dem vil Gud personligt sende vildfarelse over så de går fortabt, og hvis Gud gør det, hvem kan så stå imod? Det er simpelthen en umulighed at undgå fortabelse hvis man går på kompromis med løgne og halve sandheder. Jesus udtrykte det således i

Matt. 15,79:

Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:  Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«

Hvis en der kalder sig kristen har en sjusket holdning til sandhed, så dyrker vedkommende Jesus forgæves, og går altså fortabt. Det er jo egentlig en skræmmende tanke, der som minimum bør få alle, der bekender sig som kristne til at ransage sig selv, og spørge: Hvordan står det til med mig på dette punkt?

På grund af min apopleksi har jeg boet alene i snart 19 år, og jeg har ledt og skrabt efter et kristent fællesskab, hvor man ikke Forkynder en blanding af Bibelens lære og menneskelære.

Jeg har gjort forsøg med at komme i en lang række menighedsfællesskaber, men hvert enkelt sted er jeg blevet upopulær fordi jeg ikke ville være ”medløber”  i deres menneskelære, og jeg har fundet at det er bedre at være alene end at være i et fællesskab, hvor man er upopulær fordi man holder sig til sandheden.

Igen og igen er der selvfølgelig blevet sagt til mig: Tror du virkelig at du er den eneste, der har forstået Bibelen ret, hvorfor bøjer du dig ikke for flertallet og giver dem ret, så du kan have nogle venner at komme sammen med? Til det må jeg sige at jeg tør simpelt hen ikke at gå på kompromis med det jeg inderst inde ved er sandt. Og for øvrigt: Sandhed er ikke noget, der defineres ved en flertalsbeslutning!

   Ser vi for eksempel på en videnskabelig sandhed som Pythagoras ligning for en retvinklet trekant (a² + b² = c²), så er den ikke sand, fordi flertallet mener at den er sand. Nej, den er sand fordi flertallet ikke kan modbevise at den er sand.

Nøjagtig det samme kan siges om en ret forståelse af Jesus.

 Djævelen er en mester i at fordreje og fordærve, og én af de ting han gør, er at sætte tingene op på en måde så han bilder os ind at Guds kærlighed er så stor at den ind imellem får Gud til at slække lidt på retfærdighed og Hellighed og se igennem fingre med synd og vranglære.

   Det er en snedig løgn, som skal få os til at se stort på synd i vore egne liv, og i kirkens liv, hvilket fører til at  vi bliver dårlige vidnesbyrd om, hvad sand kristendom er, og derved vanærer Gud, med den konsekvens at vi ofte ender op med at vende Gud ryggen, og mister frelsen, og hvad værre er: Leder andre ud i fortabelse!

Der er for øvrigt endnu en årsag til at jeg trækker mig fra fællesskaber, hvor man forkynder et anderledes evangelium end det evangelium, der er defineret af den sunde lære, som Paulus indskærpede sine elever Titus og Timoteus at holde sig til i deres undervisning.  Årsagen er det,

der står i 1. Kor. 5,6-13: Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke,at den mindste

smule surdej gennemsyrer hele dejen?   Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.  Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød. I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre.  Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden.  Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en.   Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme?  Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

Ifølge dette skriftsted er det  udtryk for personlig stolthed at give falske brødre indtrykket af at man anser dem for at være brødre i Herren, og hvis man bare for at have et fællesskab kommer i et fællesskab af kristne der forkynder falsk , så ender man for fællesskabets  skyld næsten med sikkerhed med at give dem indtrykket at man anser dem for at være brødre i Herren.

Men tilbage til det at Gud ikke kan acceptere det Hans retfærdighed fordømmer: Sagen er at Gud er Gud fordi Han formår   at være 100 % gennemført i alle sine karakteregenskaber på én gang, Det er deri Guds herlighed består! Når det alligevel er muligt for Gud at fremstille et syndigt menneske som værende retfærdig nok til at blive indbygger i Guds rige, så er det fordi Gud selv (i skikkelse af  Jesus) iklædte sig menneskeskikkelse og levede et syndfrit liv iblandt os på vore betingelser, og så blev Han falskt anklaget og dømt til døden på et kors. Og på den måde betalte Han med sin egen død  på vores vegne. Rom. 6,23:

For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Vor synd straffes med død, men Jesus døde den død, som vi syndere skulle dø, Det gør det muligt for Gud at sige til enhver, der tager imod Hans kald til tro og efterfølgelse: "Jeg har betalt din skyld, så du er nu retfærdig nok til at blive borger i mit evige rige."

Men altså: Gud er sandhed og Djævelen er løgn, og hele menneskehedens historie er en fortælling om hvordan mennesker og nationer har gennemløbet perioder med at tjene sandhed og perioder med at tjene løgn. Jeg har som sagt en Passion om så godt jeg formår det at tjene og fremme sandhed. Det er den passion, der har drevet mig til at bygge de forskellige hjemmesider jeg administrerer. Det er mit ønske at alt skal være dansksproget, men arbejdet med at undertekste engelsksproget undervisning er meget tidkrævende, og det kan også ind imellem tage lang tid at opnå tilladelse til at tekste et engelsksproget budskab, så jeg er tvunget til ind imellem at satse på at læserne af hjemmesiderne er engelskkyndige nok til at undvære undertekster.

 Hvorfor bruger jeg en hel side på at tale om sandhed i en hjemmeside, som er dedikeret til at tale om Antikrists rige?

For at forklare det må jeg vende tilbage til 2. Tessalonikerbrev, hvor der siges således i 2. Tess. 2,1-12:Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham,   så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående.  Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.  Husker I ikke, at jeg sagde dette til jer, mens jeg endnu var hos jer?  I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde.  For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes.  Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt.  Den lovløses komme er Satans værk og 

bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdig-hedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Brevene til Tessalonikerne behandler særligt endetiden, og det er her Gud har valgt at understrege vigtigheden af kærlighed til sandhed, så kærlighed til sandhed er åbenbart af særlig betydning i tiden lige op til Antikrists fremtræden og Jesu genkomst.

 I gammeltestamentlig tid, var templet en fysisk bygning, der stod i Jerusalem. I nytestamentlig tid er templet et åndeligt hus, bygget af levende sten. Det beskrives i 1. Pet. 2,5:og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud,

Antikrist ønsker at sætte sig i dette åndelige hus (tempel) og  udgive sig selv for at være Gud, men der er én, der skal fjernes først:

Helligånden (sandhedens ånd)! Helligånden vil forlade det åndelige hus vi lige har talt om, når frafaldet er en realitet. Frafald er at vende ryggen til Sandheden.

Det der skete med Jøderne/Israel i gammeltestamentlig tid er en advarsel til os, til hvem tidernes ende er nået står der i 1. Kor. 10,11. og vi kan læse at Gud talte  således til Ezekiel i Ez. 8, 6-18:Han sagde til mig: »Menneske, ser du, hvad det er, de gør? Det er i sandhed afskyelige handlinger, Israel begår, så jeg fjerner mig fra min helligdom! Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.«   Så førte han mig til indgangen til forgården, og dér så jeg et hul i muren.  Han sagde til mig: »Menneske, bryd igennem muren!« Så brød jeg igennem muren, og dér var en dør.  Han sagde til mig: »Gå ind og se de onde, afskyelige handlinger, de begår derinde.«  Jeg gik ind, og dér så jeg alle mulige billeder af ækelt kryb og kvæg og af alle Israels møgguder; de var skåret ud i væggen hele vejen rundt.  Halvfjerds af Israels ældste, deriblandt Ja'azanja, Shafans søn, stod foran dem, hver med sin røgelsesbrænder i hånden, og duften steg op fra skyen af røgelse.  Han sagde til mig: »Ser du, menneske, hvad Israels ældste begår i mørket, hver i sit billedkammer? De siger: Herren ser os ikke, Herren har forladt landet.«  Han sagde til mig: »Du skal få at se, at de begår endnu mere afskyelige handlinger.«

  Så førte han mig til nordporten til Herrens tempel, og dér sad kvinderne og græd over Tammuz.  Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.«

  Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og dér, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig henved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen.  Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Er det ikke nok, at Juda begår alle deres afskyelige handlinger og fylder landet med vold og krænker mig igen og igen? Nu rækker de også vinranken op i næsen på mig!  Så vil jeg vise min vrede uden barmhjertighed og skånsel. Selv om de råber højt til mig, vil jeg ikke høre på dem.«

Læser man videre i Ezekiel får man en beskrivelse af hvorledes Gud forlod templet på grund af de beskrevne uhyrligheder (faktisk ad den samme rute, som Jesus vil bruge når Han vender tilbage). Det er et billede på hvordan frafaldet i kirken er årsag til at Sandhedens ånd (Helligånden) forlader kirken, på grund af frafald, som jo skyldes manglende kærlighed til Sandheden.

Det baner vejen for at Antikrist kan ”flytte ind” og udgive sig for at være Gud.

Det er derfor bruger jeg en hel side på at tale om Sandhed, og advare imod at acceptere halve sandheder!