Åb. 13,1-4: Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren, og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?«
Åb. 12,9:
Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
Da Satan i sin egenskab af overengel blev så imponeret over sin egen skønhed og styrke (han er det mest magtfulde væsen Gud har skabt uden at kopiere sig selv) at det gjorde ham så stolt at han troede at han kunne ”vippe Gud af pinden” og overtage magten.
Da erfarede han at Gud er magtfuld nok til at selv om han (Satan) havde fået 1/3 af englene med i oprøret, så kastede Gud ham og hans sammensvorne ud af sin himmel og ned i det vi ofte kalder himlen (den øvre atmosfære, hvor passagerfly flyver), og i de sidste dage op til Jesu genkomst vil han blive forstødt derfra og kastet ned på jorden, her vil han bruge et menneske (Antikrist), som sin håndlanger til at underlægge sig verden. Ham (Antikrist) giver han hele sin magt, og Antikrist vil bekæmpe Guds sande kirke på to måder: dels ved fysisk forfølgelse, som dragen er et billede på, og dels ved åndelig forførelse, som slangen er et billede på (slangen forførte Eva i paradisets have). Dragen og fysisk forfølgelse virker skræmmende, men husk at slangens bid er lige så dødelig,som dragens bid.
Antikrist vil selvfølgelig bruge mennesker i sin tjeneste, så vi bør være opmærksomme på mennersker, der i deres handlemåder og gerninger viser at de tjener Guds modstander. Første John. 2,18 fortæller os at der altid har været mange antikrister. Hver af disse antikrister besidder karaktertræk, som viser karaktertræk, som den endelige Antikrist vil have. Det vil jeg forklare lidt om i en underside her på hjemmesiden.
Lige et par ord om sprog:
hen igennem hjemmesiden har jeg indsat en række videoer, som er engelsksprogede. Det ideelle ville være at jeg satte danske undertekster på dem alle sammen, men jeg har så mange opgaver at jeg ikke kan overkomme dem alle sammen, og er derfor indtil videre nødt til at sætte min lid til at læserne af hjemmesiden her er dygtige til engelsk, hvilket rigtig mange skandinaver jo er nu om dage.
Billedmosaikken herover kan måske nok forekomme lidt voldsom og fantasifuld, men det er et forsøg på at gengive billedsproget i Johannes Åbenbaringen.
GLOBALISERING 2. del
Jeg husker ikke præcis hvilket år det var, men det må have været omkring år 2010 at jeg første gang blev opmærksom på Lindsey Williams.Det var da en ven sendte mig et link til et af hans foredrag, som du kan se ved at klikke her.
Det fangede min interesse i sådan en grad at jeg derefter fra tid til anden købte nogle DVD’er han producerede, hvori han løbende gav oplysninger, som han fik ”hvisket i øret” af medlemmer af eliten, som han kalder dem. Alt hvad han igennem årene har fortalt på disse DVD’er har vist sig at være sandt, og jeg ser ham ikke, som værende konspirationsteoretiker, men simpelt hen en person, der ved Guds forsyn har fået adgang til insider information. Der er endnu et af hans foredrag jeg gerne vil vise dig. Det kan du se ved at klikke her.
Der var en gang, hvor journalister var en slags detektiver, som drevet af en passion for sandhed ledte og gravede efter den sande årsag og sammenhæng i alle sager af offentlig interesse. Desværre er den slags journalister en uddøende race.
I dag er journalister mere folk, der bruger deres stilling til at holde den fortælling ved lige, som den herskende politiske klasse ønsker fortalt.
De fodrer os konstant med en fortælling, der understøtter den verdensforståelse, som er generelt accepteret.
De mangler viljen og modet til at se tingene i en anden vinkel, end den, som de med sikkerhed ved giver dem generel anerkendelse, eller vigtigere endnu: Aerkendelse hos dem, der ejer de medier de arbejder for.
Heldigvis har der hele tiden siden jeg første gang blev opmærksom på Lindsey Williams eksisteret journalister af den rigtige støbning. Disse folks arbejde har løbende igen og igen bekræftet Lindsey Williams beretning, og jeg tør godt konkludere at der rent faktisk findes en forholdsvis lille samling mænd, der via kontrol over medier og internationale banker. Kontrollen medierne hjælper dem til at styre vælgernes forståelse af hvad der sker, og kontrollen overinternationale banker gør at de kontrollerer så ufattelig store summer at de kan bestikke praktisk taget samtlige personer i magtfulde positioner, og derved styrer de verden på en måde, som ikke er umiddelbart synlig for offentligheden.
På en af sine køreture mellem Aleyaskas arbejdslejre sagde en af eliten, som kørte med i bilen til Lindsey Williams: "Vi er ligeglade med hvem, der vinder de politiske valg, for vi finansierer begge sider, og vi kender prisen på alle politikere og embedsfolk."
Globalisternes mål er ABSOLUT KONTROL !!
De ved at en effektiv måde at kontrollere mennesker og befolkningsgrupper på er ved at skaffe sig kontrol over deres penge. Det giver Lindsey Williams, som jo nu er blevet nogle år ældre end da han producerede de videoer jeg allerede har linket til en forklaring på i det lille videoklip her til venstre
Du kan se videoen ved at klikke på den lille hvide trekant,
At en snæver kreds af personer skulle kunne opnå kontrol, over hele (eller næsten hele) verdens økonomi lyder som noget fra en eventyrfortælling.
At det ikke er eventyrfortælling, men barsk virkelighed er så en hel anden sag!
Det begyndte i det små i 1773, med Mayer Amschel Bauers plan om at samle al magt på få hænder, og det gik til, som beskrevet under den grå skillelinje
Inden du går videre dertil, vil jeg dog lige nævne at vi læser i Ef. 6,12:Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.
At Mayers plan nu her ca. 250 år senere stort set er gennemført fuldt ud overbeviser mig om at Mayer fik sin plan fra disse verdensherskere (dæmoner),
som i generationerne siden da har styret den mosaik af mennesker, der har været nødvendig til planens gennemførelse. Mennesker der har været adskilt af generationer, og i mange tilfælde ikke engang er i familie i med hinanden, men alligevel har de arbejdet, som en velsmurt maskine.
At et så bredt spektrum af lige de rigtige personer spredt ud over så mange generationer, har kunnet arbejde sammen imod et fælles mål, tyder stærkt på at de har været styret af nogen med en længere levetid end mennesker, som kan arbejde med en længere horisont end mennesker normalt arbejder med.
.
Mayer Amschel Bauers plan:
Indehaveren af en lille guldsmedje i Frankfurt i Tyskland, den trediveårige Mayer Amschel Bauer havde en besættelse: Han ønskede magt og rigdom. Faktisk ønskede han meget mere end det. Han ønskede at regere verden. For enhver anden var dette en vanvittig drøm, men for Bauer var det et opnåeligt mål, hvis man havde den rette plan, og resurser nok til at finansiere den. Det, der stod i vejen for hans planer, var hans begrænsede resurser og det at han ikke kunne skabe overskud nok i sin forretning. Det gjorde det umuligt for ham at nå målet i løbet af hans forventede levetid. Hvis han skulle gøre forsøget, så måtte han have hjælp. Derfor inviterede han i 1773 tolv velhavende bekendte til et møde han holdt i sin guldsmedje.
Formålet med mødet var at overbevise dem om at samle deres formuer i én fond med det formål at finansiere en verdensvid revolution, som de ville være i kontrol af, med det ultimative formål at overtage al velstand og alle naturrigdomme, og kontrol over hele den civiliserede verdens befolkning. Da gæsterne var ankommet forklarede han formålet med mødet, og skitserede hurtigt sine ideer:
Ved at kombinere deres formuer, og på en klog måde at låne penge ud til suveræne regeringer indtil disse regeringer stod i dyb gæld til dem, så kunne de kreere kriser og økonomiske forhold, der vekslede mellem velstand og arbejdsløshed, fred og krig. Dette ville tvinge landene til at låne endnu flere penge hos dem. Bauer sammenfattede sin opfattelse af sand magt med ordene:"Tillad mig at kontrollere et lands penge, og jeg er ligeglad med hvem, der laver lovene."
Da de 12 sammenkaldte tilsluttede sig at samle deres formuer i én pulje præsenterede Bauer sin plan og ideologi i detaljer i en række punkter:
Punkt 1:
Betalte propagandister vil vække følelser af had og hævn imod de regerende klasser ved at udstille reelle og påståede tilfælde af ekstravagance, tøjlesløs opførsel, uretfærdighed, undertrykkelse og forfølgelse. Propagandisterne vil også miskreditere enhver, der måske opdager og efterfølgende blander sig i vores planer.
Punkt 2:
Det første princip, der skal huskes er at lov er styrke i forklædning. Det er en naturlov at ret ligger i styrke.
Punkt 3:
Politisk frihed er en ide, ikke et faktum. For at tilrane sig politisk magt kræves der kun at prædike ”liberalisme” på sådan en måde at vælgerbefolkningen af hensyn til en ide vil overlade noget af deres magt og beføjelser i vores hænder.
Punkt 4:
Gulds magt tilraner sig liberale regenters magt.
Det er ligegyldigt for vor plans succes om etablerede regeringer ødelægges af ydre eller indre fjender, for sejrherren må nødvendigvis bede om kapital, som helt og holdent er i vore hænder. Brugen af ethvert middel til at nå vort mål retfærdiggøres af at den regent, der regerer ud fra et moralsk regelsæt, ikke er en effektiv politiker. Hans moral er et udtryk for svaghed, og gør ham sårbar.
Punkt 5:
Vores ret ligger i styrke. Ordet ”ret” er en abstrakt tanke, og beviser intet. ”Ret” ligger i den stærkes ret til at angribe, til at rekonstruere alle eksisterende institutioner, og blive den suveræne herre over alle dem, der overgiver deres egen magt ved i deres liberalisme at opgive denne deres egen magt.
Punkt 6:
Magten i vores resurser skal være usynlig lige indtil det øjeblik, hvor magten i vor bevægelse er så stor at ingen snedighed eller styrke kan underminere den.
Bauer gik mere i detaljer da han oplæste forskellige ting, der skulle bruges til at sikre planens succes:
Punkt 7:
Alkohol, narkotika, moralsk korruption og laster skal bruges til at korrumpere alle nationers ungdom.
Punkt 8:
Efter at vi har opnået tilstrækkelig magt har vi ret til uden tøven, og med en hvilken som helst metode at overtage ejerskab over ejendomme og formuer.
Punkt 9:
Det slogan vi vil bruge overfor masserne, vil være ”frihed, lighed og broderskab”.
Disse ord blev kampråbet i den franske revolution, nogle få år senere.
Punkt 10:
Krige skal styres således at nationer på begge sider af konflikten kommer i endnu dybere gæld til os.
Punkt 11:
politiske kandidater vil være underdanige og lydige over for vort forehavende, så vi kan udnytte dem, som vi vil.
Punkt 12:
Vores fælles formue vil kontrollere al offentlig information og oplysning.
Punkt 13:
Konstruerede og kontrollerede panik- situationer, og finansielle depressioner vil ultimativt resultere i en verdensregering. Altså En ny verdensorden under en
en-verden regering.
Planens implementering:
De forsamlede sluttede mødet med at indgå en pagt, og sætte det hele i værk.
Mayer Amschel Bauer adopterede derefter Frankfurts røde våbenskjold som sit nye symbol, og ændrede sit familienavn til Rothschild (rødt skjold).
Over de næste 150 år opnåede Rothschildfamilien rigdom, magt og indflydelse i alle Europas lande.
Efter passende uddannelse og vejledning etablerede Mayers fem sønner banker i Wien, Napoli, London, Paris og Frankfurt.
Hver bank fulgte den oprindelige plan, som blev formuleret i 1773 og tjente penge ved at udlåne kapital til regeringer hovedsagelig i forbindelse med krigssituationer og nationale kriser. Det var på den måde at Rothschildfamilien, der hen ad vejen købte deres tidligere partnere ud, opnåede kontrol over Europas kronede hoveder.
Ved at følge Mayers plan blev krige finansieret på begge sider af konflikten af Rotschild banker, og for bankfolkene var det ligegyldigt hvem der vandt eller tabte. Begge sider ville stadig stå i stor gæld til Rothschildfamilien,både pengemæssigt og på anden måde.
Et eksempel på at spille på begge sider er napoleonkrigen. Rothschildfamilien havde skabt et system ned kurerer, der hurtigt kunne levere vigtig information mellem deres banker og dermed mellem statsoverhoveder. Kurererne bar en karakteristisk rød pose, og på grund af vigtigheden af de budskaber de bar, blev de givet fri passage over grænser uden at blive standset eller udspurgt.
Beretningen fortsættes i " 3. del", som du kan komme direkte til ved at klikke her.